Skoler i bevægelse: Når læring og motion går hånd i hånd i Herning

Når undervisningen rykker ud af klasselokalet og kroppen bliver en aktiv del af læringen
Helbred
Helbred
5 min
I Herning har skolerne sat bevægelse på skoleskemaet. Her bliver motion og læring tænkt sammen i både faglige timer og frikvarterer, så eleverne får mere energi, bedre trivsel og stærkere fællesskaber.
Amir Svendson
Amir
Svendson

Skoler i bevægelse: Når læring og motion går hånd i hånd i Herning

Når undervisningen rykker ud af klasselokalet og kroppen bliver en aktiv del af læringen
Helbred
Helbred
5 min
I Herning har skolerne sat bevægelse på skoleskemaet. Her bliver motion og læring tænkt sammen i både faglige timer og frikvarterer, så eleverne får mere energi, bedre trivsel og stærkere fællesskaber.
Amir Svendson
Amir
Svendson

I Herning er bevægelse blevet en naturlig del af skoledagen. Rundt omkring i kommunen arbejder mange skoler med at integrere fysisk aktivitet i undervisningen – ikke kun i idrætstimerne, men også i fag som matematik, dansk og naturfag. Det handler om at skabe en skolehverdag, hvor kroppen og hjernen arbejder sammen, og hvor eleverne oplever, at læring kan foregå på mange måder.

Bevægelse som en del af læringen

Forskning viser, at fysisk aktivitet kan styrke både koncentration, hukommelse og trivsel. Derfor har mange skoler i Herning-området taget bevægelse ind som en fast del af undervisningen. Det kan være alt fra små pauser med strækøvelser til faglige aktiviteter, hvor eleverne skal løbe, hoppe eller samarbejde for at løse opgaver.

I matematik kan det for eksempel betyde, at eleverne måler afstande i skolegården, mens de regner arealer og omkreds. I dansk kan de arbejde med ordlege, hvor de bevæger sig mellem poster, og i naturfag kan eksperimenter flyttes udendørs, så eleverne får frisk luft og bevægelse samtidig.

Skolegården som læringsrum

Flere skoler i Herning har de seneste år arbejdet med at udvikle deres udeområder, så de kan bruges aktivt i undervisningen. Skolegården er ikke længere kun et sted til frikvarterer, men et læringsrum med muligheder for både leg og faglig fordybelse. Her kan eleverne bruge kroppen, samarbejde og opleve, at læring ikke behøver at foregå bag et skrivebord.

Bevægelsesbaner, udendørs klasselokaler og naturlegepladser er nogle af de tiltag, der gør det lettere for lærere at tænke bevægelse ind i hverdagen. Det giver variation i undervisningen og kan være med til at styrke elevernes motivation.

Trivsel og fællesskab i fokus

Når elever bevæger sig sammen, styrkes ikke kun deres fysiske sundhed, men også det sociale fællesskab. Aktiviteter, hvor samarbejde og kommunikation er i centrum, kan være med til at skabe bedre relationer i klassen. Det kan være alt fra fælles lege og boldspil til teambuilding-øvelser, hvor eleverne skal løse opgaver i grupper.

Flere lærere oplever, at bevægelse i undervisningen kan være en nøgle til at inkludere elever, der ellers har svært ved at sidde stille eller holde koncentrationen. Når kroppen får lov at være med, bliver der plads til flere måder at lære på.

Samarbejde mellem skole og lokalsamfund

I Herning er der tradition for samarbejde mellem skoler, foreninger og kulturinstitutioner. Det betyder, at eleverne ofte får mulighed for at prøve kræfter med forskellige idrætsgrene og aktiviteter i samarbejde med lokale aktører. Det kan være alt fra orienteringsløb i nærliggende grønne områder til dans, musik og bevægelse i samarbejde med kulturhuse og idrætsforeninger.

Sådanne partnerskaber giver eleverne et bredere indblik i, hvordan bevægelse kan være en del af både skoleliv og fritid – og hvordan fysisk aktivitet kan bidrage til et sundt og aktivt liv.

En skolehverdag i bevægelse

At skabe en skole i bevægelse handler ikke kun om at få pulsen op, men om at tænke læring på nye måder. Når eleverne får lov at bruge kroppen, styrkes både deres faglige udbytte og deres trivsel. I Herning viser erfaringerne, at bevægelse kan være en nøgle til at skabe mere engagerede, glade og læringsparate elever – og til at gøre skoledagen lidt sjovere for både børn og voksne.

Teknologi som løftestang – kan digitale løsninger mindske ulighed i sundhed i Herning?
Digitale værktøjer kan skabe nye muligheder for mere lighed i sundhed – men også nye udfordringer
Helbred
Helbred
Sundhed
Digitalisering
Lighed
Herning
Teknologi
3 min
I Herning undersøges, hvordan teknologi og digitale løsninger kan bruges til at mindske ulighed i sundhed. Artiklen ser nærmere på potentialet i digitale sundhedstilbud, de lokale erfaringer og behovet for digital dannelse, hvis teknologien skal blive en reel løftestang for lighed.
Malthe Kjeldsen
Malthe
Kjeldsen
Kreative værksteder giver nyt liv til Hernings byliv
Når kreativitet og fællesskab puster nyt liv i midtbyen
Livet
Livet
Herning
Kreativitet
Fællesskab
Byliv
Håndværk
6 min
Hernings byliv får nyt liv gennem kreative værksteder, hvor kunst, håndværk og fællesskab går hånd i hånd. Her mødes borgere for at skabe, dele idéer og styrke sammenholdet i en by i forandring.
Philip Johansen
Philip
Johansen
Grønne tage og byhaver spirer frem – sådan bliver Herning en grønnere by
Fra taghaver til fællesskabsprojekter – Herning går forrest i den grønne omstilling
Livet
Livet
Bæredygtighed
Byudvikling
Grønne tage
Byhaver
Herning
7 min
Grønne tage, byhaver og urbane oaser skyder frem i Herning og forvandler byens rum til grønne åndehuller. Artiklen ser nærmere på, hvordan bæredygtige initiativer og lokalt engagement gør Herning til en grønnere og mere levende by.
Jakob Tønnesen
Jakob
Tønnesen
Forstæder i forandring: Hernings voksende familievenlige kvarterer
Familier søger mod Hernings grønne oaser, hvor fællesskab og nærhed til byen går hånd i hånd
Livet
Livet
Herning
Forstæder
Boligudvikling
Familieliv
Byudvikling
2 min
Hernings forstæder oplever en markant udvikling med nye boligområder, moderne institutioner og grønne fællesarealer. Artiklen dykker ned i, hvorfor flere familier vælger at slå sig ned i de voksende kvarterer omkring Herning – og hvordan byens forstæder formes af fremtidens behov.
Philip Sjøgaard
Philip
Sjøgaard